live life lely

Første FMS-Symposium: et dynamisk og livligt møde

Farm Management Support (FMS) havde den 11. og 12. november, 2009, organiseret symposiet ’Optimering af resultaterne for gårde, der bruger malkerobot’ på A4-hotellet i Hoofddorp i Holland. Rådgiverne er altid på udkig efter måder at optimere og opdatere deres viden på samt at forbedre rentabiliteten på gårdniveau. Emner, der blev behandlet: dynamisk fodring og malkning, Qwes-H og Qwes-HR og den nye individuelle fodringsstrategi. Der deltog flere end 35 rådgivere (uafhængige fodringsrådgivere, dyrlæger samt Lelys egne rådgivere (fra 13 forskellige lande) i dette store symposium om ’Optimering af resultaterne for gårde, der bruger malkerobot’. Alt i alt blev symposiet en kæmpe succes. Som en af deltagerne sagde: ”Symposiet var et godt eksempel på et dynamisk, livligt møde. Vi var overrasket over det innovative element og den viden, Lely kan levere - også med henblik på fremtiden”.

Vi kan godt tjene penge på ‘mager’ malkning
Et af hovedemnerne på symposiet var dynamisk fodring og malkning. Alle aspekter ved dynamisk fodring og malkning blev dækket ind: fra indstillingerne i T4C-managementprogrammet til de første resultater i praksis. Også den praktiske anvendelse af de dynamiske modeller i dagligdagen blev præsenteret af vores gæsteforelæser Dr. René Haijema fra Wageningen University. Han vejledte os lige fra lagerstyring vedrørende produktionen og opbevaring af blodprodukter til regulering af lyskurve og forklarede de forskellige principper og den stokastiske, dynamiske programmering, der ligger bag.

FMS er stolte over at kunne præsentere de første resultater, der er opnået med dynamisk fodring og malkning på udvalgte gårde - og de er overbevisende: en ekstra fortjeneste på mindst 90 euro pr. ko om året. Timo Joosten - en fransk landmand og gæstetaler - talte levende om sin motivation for at gå over til dynamisk fodring og malkning og om sine forventninger og meninger om det dynamiske modul i T4C-managementprogrammet. Han afsluttede sit indlæg med ordene: ”Vi kan godt tjene penge på ’mager’ malkning.

Figur: Virkningerne af DLM på mælkeydelsen, vægten og mængden af kraftfoder, der gives. Vægt og konditionsscoren forblev den samme, men mælkeproduktionen gik ganske lidt ned. Mængden af kraftfoder, der blev fodret med, gik ned med gennemsnitligt 5 kg pr. 100 kg mælk.

Fodringsstrategi: individuel fodring med Atlantis
I dag er de mest almindelige fodringsstrategier til fodring af malkekøer ’flad’ fodring eller TMR (Total Mixed Ration), fodring med kraftfoder eller PMR (Partial Mixed Ration) og fasefodring. Udvidet fasefodring er individuel fodring på ko-niveau, baseret på princippet om at give hver enkelt ko de næringsstoffer, den har brug for, og i det korrekte forhold. En foderration er sammensat rettende sig efter hver stofskiftefase under laktationen, hvilket medfører bedre energibalance og højere udnyttelsesgrad af de tilstedeværende foderkomponenter. De første prøveresultater med individuel fodring i Atlantis er lovende: en reducering af fodringsomkostningerne med 18% og med en højere gennemsnitlig mælkeproduktion (forøgelse med 1,1 kg) tilvejebragt ved forbedret foderkonversion.

Figur: Virkningerne af individuel fasefodring på testgruppen (TR) til sammenligning med kontrolgruppen, der blev fodret med PMR-foderrationer (CT). Mælkeydelsen gik i vejret og foderkonversionen var en forbedring, der medførte reducerede foderudgifter.

QWES-HR: til optimal frugtbarhed og kontrol med drøvtygningen
Dr. George Mann fra Universitetet i Nottingham gav en inspirerende præsentation om forbindelsen mellem fodring og frugtbarhed og fokuserede på målingen af progesteron for at identificere køernes problemer og køer med stille brunst. Desuden blev der redegjort for virkningen af korresponderende linolensyre på koens reproduktive cyklus. Hovedkonklusionen var, at stress har en negativ virkning på køernes reproduktive ydelse, og at progesteron var et godt om end dyrt måleværktøj, der endnu ikke var velegnet til praktisk daglig anvendelse.



Figur: Udviklingen af de gennemsnitlige konceptionsrater under påvirkning af stress (stressfaktor viste sig i marts).
Kilde: Dr. George Mann, University of Nottingham

Vores QWES-HR er billigere og et også et mere pålideligt værktøj til at opdage brunst og forudsige tidspunktet for ægløsningen og insemineringen. QWES-HR opdager 95% af alle brunsttilfælde, hvorimod landmanden selv kun opdager 50%. Unormale tilstande i drøvtygningsfunktionen kan måles med QWES-HR. Enhver sygdom, uregelmæssighed eller stresspåvirkning, der medfører nedsat drøvtygningstid eller afvigelse i aktivitetsniveauet, kan kontrolleres. På besætningsniveau giver det værdifulde oplysninger om ændringer i fodringsprogrammeringen, og på ko-niveau giver det oplysninger om de individuelle dyrs sundhed og aktivitet.



Figur: Denne graf viser en ko, der er diagnosticeret med mastitis den 4. oktober, 2009. Denne diagnose er ledsaget af nedsat drøvtygning og ydelse, som det er angivet i den udløste advarsel.

Sensorer
På symposiet præsenterede Jan Dirk van Mourik – leder af FMS – virkningen af sensorer i den moderne bedriftsledelse med malkekøer samt Lelys strategi. Det er et særdeles betydningsfuldt hovedområde for Lely at udvikle sensorer. Lely bestræber sig på forbedring af sine kunders økonomiske og sociale velfærd. Symposiet viste os vejen, som Lely følger samt de sensorer og værktøjer, der allerede er blevet udviklet. Opsummering af symposiet i en enkelt sætning: ”Optimering af resultaterne for gårde, der bruger malkerobot – med udgangspunkt i den enkelte ko opnås den bedst mulig rentabilitet”.