Maassluis, 22. september 2011 – Lely og Green Energy Technologies (GET) har indledt et joint venture program for at stimulere 'lifecycle-neutral' funktionerne på mælkeproduktionsbedrifter.
For Lely er dette samarbejde et klart skridt videre i virksomhedens strategi med at udvikle bæredygtige funktionsmuligheder til landbrugserhvervet. Foruden at udvikle produkter med påvist lang levetid og med det lavest mulige energiforbrug går Lely nu også ind for det komplette virksomhedskoncept, der sikrer energi-neutrale funktioner i landbrugssektoren. Det første projekt i dette nye joint venture er et nyt og bæredygtigt gyllebehandlingssystem - AgriMoDEM – som er udviklet af GET.
Allerede i april dette år meddelte Lely, at virksomheden ville overtage servicefunktionen af dette system, og dette samarbejde må siges at være et stort skridt på vejen fremad. I joint venture samarbejdet vil GET og Lely udvikle systemet til et fuldt færdigt produkt, hvorefter det vil blive solgt og vedligeholdt under Lely-varenavnet og via Lelys distributionskanaler. I de kommende måneder vil den første AgriMoDEM model blive grundigt testet og yderligere udviklet, så produktet kan installeres kommercielt. Den testversion, der er installeret, vil ikke længere kunne beses af offentligheden, så parterne kan fokusere 100% på yderligere udvikling af systemet. Det er partnernes plan at installere 5 systemer mere i Holland næste år.
Begge parter er overbevist om, at behandlingssystemet har potentiale til at blive et vigtigt løsningsbidrag til de eksisterende gylleproblemer. Gæringsprocesser vinder forøget indpas i landbrugserhvervet, ikke blot for at reducere udledninger, men også for at gøre det muligt for landmændene at blive uafhængige, når det drejer sig om deres egen energiproduktion.
AgriMoDEM er et behandlingssystem, der opfylder denne målsætning samt sikrer optimal brug af gårdens mineraler. Gyllen kan behandles uden forsinkelser. Udledning af drivhusgasser er minimal efter behandlingen. AgriMoDEM kan omdanne biogas til samme kvalitet som naturgas på basis af gylle uden tilsætningsprodukter. Metanholding biogas opsamles og kan bruges til forskellige formål: gasforbrug på gården, el-produktion eller den kan sælges til trediepart. Desuden bliver kvælstof, kalium og fosfater skilt fra hinanden. Det er især fosfaterne som mælkeproducenten kan drage fordele fra. Han kan bruge næringsstoffer med kvælstof på sin egen gård. Med gode jordbundsforhold vil man kunne opnå en produktion på 20.000 liter mælk pr. hektar uden at skulle køre gødning ud.
Henk Harkema, som har grundlagt Green Energy Technologies – sammen med ingeniør Obbo Hazewinkel – er begejstret ved udsigten til samarbejde med en førende aktør på markedet. ”Lely-folkene er professionelle og dybt engagerede. Sammen med dem kan vi lave et vellykket og innovativt produkt til landbruget.” Alexander van der Lely, CEO for Lely-Gruppen, siger: “Dette unikke fremskridt passer perfekt ind i Lelys innovative portefølje. Vi er overbevist om, at vi vil sætte en ny udvikling i gang med dette virksomhedsprodukt, og at det vil gøre landbrugssektoren både mere bæredygtig, rentabel og frem for alt tilfredsstillende at arbejde med.”
Bestyrelsen i joint venture samarbejdet ledes af Aart van 't Land, tidligere Viceprecident i mælkeproduktions udstyr ved Lely Industries, og Paul Harkema, der nu er partner i GET.
Om Lely-Gruppen
Lely har som målsætning at bruge alle kræfter på kvægbrugere for yderligere at forbedre deres økonomiske såvel som deres sociale velfærd og desuden sætte dem i stand til at være på forkant med markedsudviklingen. I 60 år har navnet Lely været ensbetydende med produkter, serviceydelser og løsninger, der både er relevante og meningsfyldte for kvægbrugere, ganske enkelt, fordi de er blevet udviklet for at opfylde landmændenes behov. Således er Lely i dag markedets ubestridt førende virksomhed inden for salg og servicering af automatiske malkesystemer. Desuden indtager virksomheden en stærk position inden for grovfoderløsninger. Virksomheden er aktiv i mere end 60 lande, og den beskæftiger 1.400 mennesker. Den årlige omsætning beløber sig til 403 millioner euro. Ønskes der flere oplysninger, besøg da www.lely.com.
Om Green Energy Technologies (GET)
Green Energy Technologies CV blev grundlagt af Techno Invent BV og RL Participaties BV. Techno Invent har lang erfaring på med miljøarbejde, især når det drejer sig om bæredygtig energi. Desuden har Techno Invent specialiseret sig i R&D samt igangsættelse af pilot- og demoprojekter. Udtrykket ’igansætningsopfinder’ vil være betegnede for virksomheden. RL Participaties er en medejende virksomhed, der støtter virksomheden med alle ledelsesaspekter for at stimulere den fortsatte vækst og udvikling. RL Participaties har mere end 20 års erfaring inden for ledelse af affaldshåndtering.
Se også www.get-technologies.com.
Redaktionens kommentar:
Ønskes flere oplysninger, send da en e-mail til communications@lely.com eller ring til Els Versluis, Manager Marketing & Communications i Lely Holding på + 31 (0) 010 599 65 00.