Et arbejde i Lely-gruppen er et arbejde i en ambitiøs, international familievirksomhed. Vi har mere end tredive faciliteter og kunder i over tres lande. Vi er markedsførende inden for automatiserede systemer for mælkeproducenter på verdensbasis. Vi er frontløber inden for udvikling af græsmaskiner og pioner, hvad angår vindmøller på bedrifter. Vi er anerkendte og ansete som ledende inden for hollandsk produktion.

Udover at være førende på vores felt udmærker vi os også ved at være en virksomhed med en uformel atmosfære og en solid baggrund i landbrugssektoren. Vi stammer fra Maassluis, Holland, hvor virksomheden blev grundlagt i 1948. ELely Campus ligger stadig dér selv den dag i dag. Det er vores hovedkontor og knudepunkt for innovation og skabelse.

Vores værdier

Vores enestående kombination af at være frontløber og familievirksomhed med en solid baggrund i landbrugssektoren afspejles i vores kerneværdier: innovation, lidenskab, fremskridt, respekt og ærlighed.

Vores lidenskab for landbrugssektoren fører os igen og igen uden for de traditionelle idéers verden for at finde på revolutionære koncepter. Med introduktion af innovative og banebrydende produkter, som vores malkerobot og kontinuerlige rundballepresser, har vi allerede haft gevaldig succes. Hos Lely udvikler og fremstiller vi højteknologiske produkter for at imødekomme vores kunders behov. De beror på den seneste teknologi inden for robotteknik og databehandling. Det er vi meget stolte af!

Vi arbejder med respekt for mennesker, dyr og miljø. Vi er åbne og ærlige, hvad vores fokus angår: vores kunders ønsker, behov og drømme. Vores lidenskab for innovation og bæredygtighed har rod heri. Lelys medarbejdere er målrettede og engagerede. Præget af familievirksomhedens kultur er de respektfulde, ærlige og fuldstændig kundeorienterede.

‘Landmænd skal have frihed til at udnytte de muligheder, som innovation og bæredygtighed tilbyder med henblik på effektiv virksomhedsdrift.’

Alexander van der Lely CEO Lely-gruppen

Smart arbejde

Vi beskæftiger mere end totusinde medarbejdere over hele verden med at finde løsninger, der støtter landmændene i deres virksomhed. TDen valgfrihed, som landmændene i sagens natur har som iværksættere, er central i den forbindelse. Med udgangspunkt i deres virksomhedsmål, rådgiver vi dem om smarte måder at drive en mælkeproduktionsbedrift på. Med øje for fremtiden og mulighederne i nutiden.

Virksomhedsdrift og smart arbejde er også centrale temaer for vores egen organisation. Vi er altid på udkig efter nye måder at samarbejde mere effektivt og intelligent på - på tværs af grænser og tidszoner.

Hos Lely kan du give et bidrag, der rækker udover din egen rolle. I en fortsat bestræbelse på videre fremgang mod forbedring og særegenhed. I bund og grund hæver vi standarden for kunden - dig - og for virksomheden. Vi har ingen ni-til-fire mentalitet; vi er lidenskabelige og resultatorienterede. Det er den holdning, vi byder velkommen. Der er plads til idéer og til at udvikle disse idéer. Det er den frihed, som gør Lely til sådan en storartet arbejdsplads.

Lely Academy

Vi stimulerer fremgang og lidenskab ved at udfordre kolleger til at vise det bedste, de har i sig. Med Lely Academy tilbyder vi en række uddannelses- og kursusprogrammer. Det sætter vores medarbejdere over hele verden i stand til at vokse og tjene vores kunder bedst muligt. Lely Academy sikrer vores DNA for fremtiden.

Du kan blive certificeret med udgangspunkt i dine egne karrieremål. F.eks. som tekniker til ét af vores produkter eller som rådgiver til vores Farm Management Support-afdeling. Der er også kurser i personlig udvikling med henblik på færdigheder såsom lederskab og forhandling.

Omsorg for vores kunder og medarbejdere, frontløberstatus med en solid baggrund og arbejde i en bæredygtig sektor: det er de ting, som gør Lely til en storartet arbejdsplads.

Det er grunden til

At Lely er sådan en storartet arbejdsplads

Anneke Gouw

Farm Management Support Malkning og afkøling

'Mit arbejde i Lelys hovedkontor er en blanding af kontorarbejde og praksis. Jeg kan lide at komme på gårdene for at forstå, hvad der holder bedriftlederne beskæftigede. Sammen med vores kunder prøver jeg at finde ud af, hvordan de kan optimere køernes sundhedstilstand og bedriftens ledelse. Det gør mig stolt, hvis jeg kan give dem gode råd. Jeg fortolker mine observationer fra marken for mine kolleger i andre afdelinger, så de kan indarbejde observationerne i produktudviklingen.'

Joop Savelkouls

Salgsleder for Benelux og Schweiz Foder

'Da jeg i 10 år har arbejdet med at opbygge vores distributørnetværk i regionen, kender jeg næsten alle forhandlerne i Benelux personligt. Det er nyttigt, for de ved, hvor de kan finde mig. I praksis betyder det altid at være på farten, tale med kunder og forstå markedets behov. For bedre at forstå forhandlernes problemer hjælper det også, at jeg er vokset op på en gård. Min kærlighed til robust kvalitetsudstyr er bare indgroet.'

Jos Seldenthuis

Software-udvikler

'Nogle af de tendenser, man nu ser uden for landbrugssektoren, har vi allerede arbejdet med her i noget tid. F.eks. selvdrevne køretøjer mellem køer. Det er højteknologisk arbejde i et udfordrende miljø - ikke på en ren fabrik, men mellem dyr i stalden. Jeg synes, det er pragtfuldt. Folk uden for Lely bliver altid overraskede, når jeg fortæller dem, hvad vi opnår med robotteknologi.'

Ledige stillinger

Genkender du dig selv i vores historie? Så er du måske vores nye kollega. Tjek de ledige stillinger. Man ved aldrig...dit drømmejob ligger måske derinde! Vi glæder os til at tale med dig.

Hvorfor Lely?

Landmænd over hele verden træffer valg vedrørende opsætning og ledelse af deres bedrifter. Hver dag hjælper vi dem til at træffe de bedste valg for deres egen og bedriftens skyld.Det gør vi ved at tilbyde rådgivning og innovative løsninger, som bidrager til en effektiv driftsledelse. For en bæredygtig mælke­ og kødproduktion, foderhøst og strømproduktion. Nutid og fremtid.

Top

Lely's websted bruger cookies. Flere oplysninger på denne side Luk