Besætningsmanagement

Klovsundheden påvirkes af et stort antal faktorer. Optimal opstaldning og effektiv staldhygiejne reducerer risikoen for klovproblemer. Også fodringen og andre ledelsestiltag spiller en rolle. Først og fremmest udviser sunde og aktive køer med gode, stærke klove et bedre frivilligt besøgsmønster i robotten end køer med klovproblemer. Derfor fortjener forebyggelse af klovproblemer stor opmærksomhed med henblik på at forøge koens velfærd samt mælkeproducentens økonomiske og sociale tilværelse.

Optimal, frivillig robotbesøgsadfærd ved forebyggelse af skader på klovene

På mælkeproduktionssteder med malkerobotter er en af hovedfaktorerne at få en aktiv og sund besætning og dermed optimal udnyttelse af robotkapaciteten.  Problemer med klovene er den vigtigste årsag til, at malkekøer bliver halte. Køer, der halter, medfører en væsentlig økonomisk belastning på grund af et reduceret antal robotbesøg, udgifter til dyrlægen, produktionstab, indirekte fertilitetsproblemer samt ofte hurtigere nødslagtning. Set i sammenhæng med dyrevelfærd er forhindring af klovlidelser også en nødvendighed.

Der er forskellige faktorer, der forårsager klovproblemer: opstaldning, staldhygiejne, den belastning, klovene er udsat for, samt fodring og styring af overgangsperioder. Hvis nogle af disse faktorer forstyrrer balancen mellem koens modstandsdygtighed og infektionstrykket i stalden, vil det manifestere sig i infektioner / skader på klovene. Man bør overveje præventive tiltag, såsom brug af fodbade, for at holde infektionstrykket så lavt som muligt. Risikoen for klovproblemer reduceres også ved optimering af andre faktorer, f. eks. rengøring af sengebåse med henblik på forbedret hygiejne.

Belastning af klovene

Selv om klovene slides på en ru overflade, skal de beskæres hyppigt. Hvis dette ikke sker, vil der opstå en ujævn belastning, der kan forårsage klovlidelser. Desuden skal løstsiddende horn fjernes for at forhindre bakterier i at forårsage infektioner. Klovbeskæring foretages bedst mindst 2 gange om året (oftere, om nødvendigt, på gårde med problemer). Klovsundheden har en dramatisk indflydelse på køernes frivillige besøgsadfærd til robotten. Klovene skal beskæres professionelt. Ukorrekt beskæring vil blot medføre belastning af klovene og køerne bliver halt.

Fodring og styring af overgangsperioder

Optimale foderrationer i goldnings- og overgangsperioder reducerer risikoen for steatose i leveren samt unødvendig negativ energibalance efter kælvningen. Koens modstandskraft kan altså bibeholdes. Mælkeproducenterne skal derfor sørge for, at køerne ikke er for fede inden goldningen, samt at dyrene ikke bliver federe ej heller tyndere i goldningsperioden. Desuden skal de sørge for en gradvis opbygning af kraftfoderrationer efter kælvningen samt anvende foder med tilstrækkelig struktur. Således undgås acidose, der ofte kommer sammen med forfangenhed hos kvæg.

Den mest profitable fodringsstrategi

Hvad er den bedste fodringsstrategi i et profitabelt landbrug? For de fleste landmænd er en profitabel måde at fodre på, når man dagligt giver malkekøerne de næringsstoffer, de har brug for. Optimal fodring motiverer køerne til at besøge robotten af egen fri vilje, og dermed bliver landmandens arbejdsbyrde mindre. Med en optimal fodringsstrategi bliver mavens pH-værdi desuden mere konstant, hvilket giver sundere og længerelevende køer. Anvendelse af ’Partial Mixed Ration’ (PMR)-fodringsstrategien er en optimal og yderst profitabel fodringsmetode til malkekøer, der malkes med malkerobot. Resultaterne viser, at de samlede omkostninger pr. 100 kg mælk i gennemsnit er 6,5 % lavere med PMR-fodring sammenlignet med ’Total Mixed Ration’ (TMR)-fodringsstrategien.

PMR: den bedste måde at fodre malkekøer på

PMR-fodring er baseret på princippet: giv alle køerne en basisration ved foderbordet beregnet på de lavere-producerende køer, og tilføj så en individuel portion kraftfoder i robotten, afmålt efter den individuelle kos mælkeydelsen. Kraftfoderet er hovedmotivationen til, at køerne besøger robotten. Lely har erfaret, at den optimale besøgsadfærd opnås, når mængden af kraftfoder ligger mellem 2 og 8 kg pr. ko pr. dag, afhængigt af mælkeydelsen. Hvis man fodrer med for meget kraftfoder ved foderbordet og kun fodrer med relativt små mængder kraftfoder i robotten, bliver køerne mætte og dovne. Som følge heraf vil antallet af køer, der skal hentes, gå i stige og således forøge behovet for arbejdskapacitet.

Nedenstående figur viser energibehovet i laktationsperioden i sammenligning med den energimængde, der opnås fra foderrationen ved foderbordet. Den viser klart, at køerne med TMR-fodring, endnu halvvejs inde i laktationsperioden, æder mere energi fra foderrationen ved foderbordet, end deres behov er. Fra dette tidspunkt vil køerne være mindre motiveret til at besøge robotten, hvilket resulterer i, at flere køer skal hentes. Som tommelfingerregel vedrørende energiindholdet ved foderbordet kan man gå ud fra den gennemsnitlige mælkeydelse minus 7 kg.

 Figur: Antallet af køer, der skal hentes, er højere ved TMR-fodring, fordi energiindholdet ved foderbordet er for højt. Med PMR-fodring er energiindholdet ved foderbordet lig den gennemsnitlige mælkeydelse minus 7 kg, og der skal kun hentes ganske få køer

Eksempel:

Hvis køerne producerer et gennemsnit på 32 kg mælk, skal foderrationen ved foderbordet være tilstrækkelig til at understøtte 32-7 = 25 kg mælk. Denne tommelfingerregel er baseret på gennemsnitsvariationerne blandt køerne i besætningen. Som følge heraf skal foderrationen ved foderbordet være endnu lavere, hvis mælkeproduktionen blandt køerne udviser store variationer. Hvis der kun er små variationer blandt køerne i den daglige produktion, kan foderrationen ved foderbordet ansættes noget højere.

Sund mave = sunde og aktive køer

PMR-fodring giver køerne en relativ høj mængde af effektive fibre. Disse fibre motiverer køerne til at drøvtygge mere. Forøget drøvtygningsaktivitet fører også til en forøgelse af koens aktiviteter i det hele taget, hvilket resulterer i flere besøg i robotten. Desuden sørger den hyppige indtagelse af kraftfoderrationerne, der gives i robotten, for en konstant mave pH-værdi, hvilket formindsker forekomsten af maveacidose. Når en ko fodres efter TMR-fodringsmetoden (se figuren), udviser mave pH-værdien store variationer i løbet af en dag.

PMR: den optimale og profitable fodring af malkekøer!

En velafbalanceret foderration til rådighed 24/7 sørger for en sund mave og dermed for sundere køer, der tilmed lever længere. Køer, der bliver fodret i overensstemmelse med deres individuelle behov, producerer også mere mælk i deres samlede levetid.

24/7 græsningsmuligheder med Lelys Astronaut-malkerobotter

Med et system med 100 % afgræsning kræves der en helt anden tilrettelæggelse af både kotrafikken og ledelsen af mælkeproduktionsbedriften.

ABC-afgræsning

For at stimulere køerne til at besøge Astronautrobotten fodres dyrene ikke kun i robotten, men de kommer også på græs efter malkningen. På basis af 8 års erfaring ’down under’ går vi også ind for ABC-afgræsning. Princippet med ABC-afgræsning er at lokke køerne tilbage til Astronaut-robotten og belønne dem med nye afgræsningsmuligheder efter malkningen. For at kunne gøre det bruges Lelys Grazeway-låger.

Stalden, hvori robotterne er opstillet, består af 2 områder: et område til før malkningen og et område til efter malkningen. Der imellem befinder malkerobotten sig selvfølgelig. Der anvendes en Grazeway til at lede køerne hen til det rigtige område. Køer, der skal malkes, bliver ledt direkte hen til området til før malkningen, hvorimod køerne, der endnu ikke skal malkes, bliver sendt direkte hen til området til efter malkningen. Fra området til efter malkningen har køerne adgang til endnu en Grazeway-låge, som dirigerer køerne hen til græsmark A, B eller C afhængigt af tidspunktet på dagen.

Mellem kl. 01:00 og 09:00 bliver køerne sendt hen til græsmark A, mellem kl. 09:00 og 17:00 til græsmark B og mellem kl. 17:00 og 01:00 til græsmark C. Efter en vis periode har køerne vænnet sig til denne rytme. Da køerne er ude på græs i næsten 24 timer i døgnet (med undtagelse af malkningen), anbefales det varmt med et separationsområde i dette system til at kunne behandle dyrene, dyrlægetjek osv. Når man bruger ABCafgræsningssystemet, bliver køerne malket fra 2,2 til 2,7 gange om dagen, hvilket er ganske glimrende, baseret på produktionsniveauet.

Hvordan kan jeg gøre mit til at sikre mælkekvaliteten?

I hele udviklingsforløbet for Lelys Astronaut-malkerobot, har kontrollen af mælkekvaliteten været en konstant højpriotet i vort arbejde. Mælkekvaliteten bliver analyseret med henblik på at bevare den original mælkekvalitet både under men især efter malkeprocessen. Vi vil gerne komme med et par tips, der kan bidrage til at optimere mælkekvaliteten i forbindelse med netop din malkerobot.

I virkeligheden bestemmes mælkekvaliteten af 2 hovedfaktorer:

1. bedriftsledelse: inkluderende foderrationer, staldhygiejne samt holdningen til behandling af syge dyr. 
2. teknik: at din(e) malkerot(ter) og mælkeopbevaring fungerer korrekt.

Sammen med dig vil vi gerne gå lidt mere ind i det andet punkt: teknik.Din servicetekniker er ikke den eneste, der ved noget om teknik. Med udgangspunkt i de forhold, der gøres opmærksom på i det efterfølgende, kan du selv bedømme, om din malkerobot og mælkeopbevaring fungerer optimalt.

Kimtal

Kontrol med staldhygiejnen er af allerstørste betydning for kontrollen med kimtallet. Med hensyn til din malkerobot kan du selv foretage et par ting: Det første er at bedømme effektiviteten af hovedrengøringen ved at måle sluttemperaturen på vandet. Det mest praktiske vil være at anbringe en spand neden under afløbet for mælkeledningen ved tankudløbet en gang imellem for at checke, om vandet er varmt nok. Dette vand skal have en temperatur på mindst 70 grader celsius i 2 minutter.

Det næste er at holde øje med komponenterne anført nedenfor. Naturligvis skal disse dele være rene efter en hovedrengøring.

• Pattekopforingerne
• Mælkeudskilleren
• Mælkefilterhuset
• Buffertanken, om en sådan findes
• Mælketanken, særligt ved udløbet

Robotarmen er konstrueret på en sådan måde, at pattekopforingerne sidder lige neden under sprøjtedyserne. Når der udføres en rengøring, eller en Lely Wash er i gang, kan du checke, om de er korrekt placeret.

Smørsyre

Indholdet af smørsyre måles i en række lande (inklusiv Holland). Smørsyreindholdet påvirkes bl.a. af den måde mælken behandles på (pumpning, tomblæsning, afkøling osv.).

Med hensyn til denne behandling er der et par ting, man skal være særlig opmærksom på:

• Mælkepumpen skal stoppe, så snart mælkeudskilleren er tom.
• Køer, der er mere end 250 dage henne i laktationen, skal ikke malkes for ofte (ikke mindre ofte end en gang for hver produktion af 10 kg).
• Det skal undgås, at mælkes fryser i køletanken.
• Omrøring af mælken skal ikke gå i gang, før omrøreren er fuldt dækket af mælk.
• Lækager i robotmalkesystemet skal undgås. Tænk på twin-slangerne, pulsatoren (Lely Astronaut A3), mælkeslangerne mellem armen og mælkeudskilleren, osv.
• Du kan konstatere en eventuel lækage i twin-slangerne eller pattekopforingerne ved en afvigelse i de døde malketider (DMT) for den pågældende kirtel.

Frysepunktet

Mælkens frysepunkt kan påvirkes af lækager og af vandrester efter en hovedrengøring. Følgende punkter skal man være særlig opmærksom på:

• Efter en hovedrengøring eller en Lely Wash må der ikke være noget vand tilbage i de mælketransporterende dele af robotten.
• Mælkeledningen og buffertanken, om en sådan forefindes, skal være tomme efter en hovedrengøring.
• Mælketanken skal være tom efter en rengøring.
• Ud over ved rengøring, må der ikke kunne komme vand ind i mælkeudskilleren.
• Armen skal være korrekt positioneret neden under sprøjtedyserne.
• Ud over ved rengøring må der ikke sive noget som helst vand fra sprøjtedyserne.

Prøv i dit daglige arbejde med malkerobotten at være opmærksom på alle punkterne, der er nævnt ovenstående. Sørg for, at du checker robotten i forbindelse med en hovedrengøring en gang om ugen, så du kan være sikker på, at den udføres korrekt.

Koen – en drøvtygger:

• En ko tygger drøv 6 til 10 timer om dagen
• Underdrøvtygningen producers 160-180 liter spyt – bikarbonat fungerer som en mavebuffer
• Foderet omdannes af bakterier og protozoer, og netmaven pumper det ind og ud af vommen
• I bladmaven bliver fodermassen malet, så den absorberer vand og VFA’er (energi til koen)
• Løben er den rigtige mave, hvor foderpartiklerne fordøjes

Fodringen er fundamentet for vellykket robotmalkning

1. Foderrationen, der gives ved foderbordet, er baseret på den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko minus 7 kg og skal indeholde mindst 40% tørstof.
2. Der gives et minimum på 2 kg kraftfoder i robotten for at lokke køerne hen til robotten.
3. Fodringshastigheden i T4C er indstillet til mellem 300 og 400 gr/min. Så alle køerne får lejlighed til at æde deres kraftfoder i robotten.
4. Basis for en god foderration er: foder af høj kvalitet, velsmagende, uden forurening af mug eller snavs og med tilstrækkeligt effektive fibre.
5. Ubegrænset adgang for køerne til foderet ved foderbordet.
6. Ubegrænset adgang for køerne til rent vand og en komfortabel liggeplads.

Liggeadfærd

• Højtydende køer har behov for at ligge ned i 12 til 14 timer om dagen
• Det er vigtigt at ligge ned, fordi koen hviler sig, dens fødder hviler og tørrer ud, der er mere ledig plads på gangarealerne og blodcirkulationen i yveret forøges med 30%
• Sengebåsene er et kompromis mellem plads og hygiejne, men det skal i alle tilfælde være komfortabelt for koen at lægge sig ned og rejse sig op
• I en stald skulle 70% af køerne gerne ligge ned