Lely-gruppen melder om stærke resultater for 2014

Denne uge offentliggjorde Lelys bestyrelse de økonomiske resultater for 2014. Lely oplevede en betydelig vækst på 5 % med en omsætning på €617 millioner. Væksten kom til udtryk både inden for mælkeproduktion, græsmaskiner og eftermarkeds-afdelinger.

10. april 2015

Nyheder

Fokus på kundernes værdi gennem forbedret driftseffektivitet og videreudvikling af markedet for bedriftsautomatisering har vist sig at være vellykket.

2014 var et år med transformation for Lely, som i starten af året flyttede ind i deres nye hovedsæde ‘Lely Campus’ i Maassluis i Holland. Stigende fokus på kundeværdi gennem forbedret driftseffektivitet set sammen med nogle nødvendige organisatoriske ændringer, gjorde Lely i stand til at være fleksible og reagere på en hurtigt ændrende landbrugsbranche, mens de fortsat kunne bringe betydningsfulde fornyelser til markedet. Lanceringen af den nye Gule Revolution inden for høst af grøntfoder (Lely Welger konceptet til kontinuerlig ballepresning), vakte stor opmærksomhed over hele verden, mens installationen af Astronaut malkerobot nummer 20.000 var en milepæl, man kunne være stolte af som pionerer inden for robotmalkning. Ydermere viste den automatiserede fodringsrobot Lely Vector, som blev lanceret for nyligt, sig at være en nyttig løsning for mælkeproduktionsbedrifter, med salg i mere end 20 lande på verdensplan. Selvom flygtige økonomiske og geopolitiske spændinger har haft alvorlige konsekvenser i nogle områder, så fortsatte Lely med at udvide sin markedstilstedeværelse ved at åbne kontorer og understøtte opstart af bedriftsautomatiseringer i Brasilien og Tyrkiet.

Alexander van der Lely, CEO i Lely: “2014 var et udfordrende men samtidig et succesfuldt år for Lely. I tråd med vores vision om, at skabe en bæredygtig, rentabel og fornøjelig fremtid for mælkeproducenter over hele verden, er vi kommet ind på nye markeder og har lanceret nye betydningsfulde innovationer, mens vi på samme tid har forbedret vores driftseffektivitet. Vi mener, at vi nu er godt positioneret til at se på fremtiden med tillid, og ser frem til en yderligere styrkelse af partnerskaber med kunder over hele verden”.

Udsigter for 2015

Lely forventer et dynamisk miljø for 2015. Nu hvor mælkekvoterne ophører og med fortsatte (geo)politiske spændinger i visse dele af verden, vil mælkepriserne fortsat være under pres. Lely forventer positive økonomiske udsigter på den lange bane, men samtidig anerkender de, at mange af deres kunder står over for en hård tid på den korte bane.

Lely vil i 2015 tage yderligere skridt for at implementere sine strategiske ambitioner. De har også til hensigt at investere i at gøre organisationen mere professionel og effektiv under banneret ‘One Lely’, mens de samtidig ønsker at gøre systemer og processer på tværs af gruppen mere ensartet.

Læse flere artikler:

Top