Lely udvider sit sortiment til staldbelysning med nye LED-installationer

Maassluis, 18. februar 2019. Som supplement til deres nuværende 250 W LED-installationer introducerer Lely nu en ny 125 W LED-installation med en maksimal lysstrøm på 18.000 lumen. Lely L4C LED 125 er specielt udviklet til lave stalde, goldkøer, kødkvæg og arbejdsområder.

18. februar 2019

Nyheder

Page section

Lakterende køer samt kvier og kalve har brug for en belysningsstyrke på 180 lux i 16 timer om dagen kombineret med otte timers mørke. Derimod har goldkøer og kødkvæg brug for en belysningsstyrke på 50-80 lux kombineret med 16 timers mørke. Med L4C LED-installationer på 125 W og 250 W tilbyder Lely kvægfarmere mulighed for nemt at justere belysningsstyrken i forhold til staldens indretning.

LED-lysene kan dæmpes, og alle installationerne er sluttet separat til kontrolboksen. Belysningsstyrken er individuelt styret i forhold til installationernes placering i stalden. I kombination med en lyssensor ved systemet nøjagtigt, hvor meget lys, der er brug for, og øger installationernes lysstrøm, når det bliver mørkere og omvendt. Kontrolboksen kan endda simulere naturlige solopgange og solnedgange for at sikre, at kvæget yder optimalt. Således sørger systemet for hele dagen at holde lysniveauet optimalt overalt i stalden, mens energiforbruget holdes minimalt.

Installationerne er specielt designet til kvægstalde. Det betyder, at de kan tåle fugt, ammoniak og støv. Installationernes design sikrer også en optimal afkøling af LED-lysene og elektronikken, så produkterne kan holde i mere end 30 år. For at forebygge eventuelle skader vil en varmebeskyttelse automatisk dæmpe lyset eller om nødvendigt slukke for lampen, når temperaturen i installationen bliver for høj. Installationerne er også forsynet med en sikring mod udsving i strømmen.

Lely tilbyder gratis en skræddersyet belysningsplan for Lely L4C LED. Planen vejleder om, hvor det er bedst at placere installationerne for at få optimal belysning.

Top

Lely's websted bruger cookies. Flere oplysninger på denne side Luk