Vores forretningsaktiviteter danner grundlag for vores rejse mod bæredygtighed. Vi stræber efter at drive vores virksomhed ansvarligt og tilbyde en god arbejdsplads for vores medarbejdere og den næste generation af professionelle.
Ansvarlig virksomhed
At tage ansvar for ens påvirkning af miljø og klima er en selvfølge, når man driver virksomhed i dag og i fremtiden. Vi ønsker at være en ansvarlig virksomhed og bruge vores indflydelse til at gøre noget godt. I de seneste år har vi arbejdet på at fastlægge, hvor vi skal sætte ind for at gøre vores virksomhedsdrift mere bæredygtig.
For os er det at være en ansvarlig virksomhed ensbetydende med at blive CO2-neutral, løbende at maksimere cirkularitet, benytte ansvarlige kilder og skabe en bæredygtig forsyningskæde. Vi prioriterer de områder, hvor vi har mest mulig indflydelse, og engagerer relevante interessenter i at hjælpe os med at realisere vores ambitioner.
Vi stiller spørgsmål til de valg, vi træffer, og stræber løbende efter at forbedre vores måde at arbejde på og søge mere ansvarlige løsninger. Bæredygtighed kræver forbedringer i hele produktionskæden – fra de råmaterialer, der indgår i vores maskiner, og den energi, der driver vores processer og bygninger, til vores måde at behandle vores medarbejdere på. Men vi motiverer også de mennesker og partnere, vi arbejder med, til at gøre det samme og indføre bæredygtige praksisser i kæden.
Lely Campus
Et knudepunkt for innovation og skabelse
Vores hovedkontor og hollandske produktionsanlæg har været under samme tag på Lely Campus siden 2013. Det er hjertet i vores organisation. Det er afgørende for os at have vores egne produktionsanlæg, så vi hurtigt kan reagere på vekslende markedsforhold. For at leve op til vores vision om at være en bæredygtig virksomhed etablerede vi nye produktionsanlæg, hvor produktionen kan foregå bæredygtigt. Kontorer og fabrik blev tilsammen Europas mest bæredygtige virksomhedskompleks.
Istandsatte robotter
Holdbare energieffektive maskiner
I vores produktionsudvikling ser vi kritisk på brugen af råmaterialer og de processer, som fremstillingen af vores maskiner kræver. Vi sørger på enhver mulig måde for at mindske brug af bevægelige dele for at sikre, at vores maskiner og løsninger er klar til langvarig brug. Ved at mindske materialeforbruget gør vi maskinerne mere vedligeholdelsesvenlige og forlænger deres levetid. Maskinerne er holdbare og bruger så lidt energi som muligt.
Et godt sted at arbejde
Et sikkert, sundt og inspirerende arbejdsmiljø
Selvom det er innovative teknologier, der er drivkraften for vores virksomhed, trives vi på grund af vores medarbejdere. De er en uadskillelig del af virkeliggørelsen af vores ambitioner og fremgang. Deres kreativitet omsætter landmændenes udfordringer til effektive løsninger. For at lade kreativiteten blomstre bestræber vi os på at skabe et sikkert, sundt og inspirerende arbejdsmiljø på alle niveauer i vores organisation. Ved at stimulere vores medarbejderes personlige og professionelle udvikling og gøre dem til en del af et større fællesskab ønsker vi at hjælpe dem til at blive den bedste udgave af sig selv