Yversundhed spiller en stor rolle for mælkeproduktionen, koens velfærd og landmandens arbejdsglæde. I bund og grund skyldes et mastitistilfælde bakterier, der er trængt ind i yveret via lukkemusklen og pattekanalen. Pattehuden, pattekanalen og lukkemusklen udgør nemlig den første – og vigtigste – forsvarslinje (Neijenhuis, 2004).
Pattehuden er den første forsvarslinje mod indtrængende patogener, og, når den er intakt, udgør den et ugunstigt miljø for bakterier og forhindrer dem således i at sprede sig. Ændringer i pattehuden kan skabe grobund for bakteriekolonier på patten (Neijenhuis et al., 2001). Hudens normale intakte overflade kan svækkes af rifter, revner eller læsioner m.m. Medtaget pattehud kan skyldes miljømæssige faktorer såsom kulde, våde eller mudrede forhold eller et tørt strøelsesmateriale, der udtørrer huden.
Kanalen sidder nederst på patten. Da bakterier, som forårsager klinisk mastitis, skal trænge ind i yveret via patten, udgør pattekanalen et vigtigt forsvar mod indre yverinfektioner. Pattekanalen holdes som regel lukket af lukkemusklen (en cirkulær muskel) og er belagt med keratin, som virker hæmmende på bakterievækst og danner en barriere mod eventuelt indtrængende bakterier. I løbet af malkningen åbner pattens lukkemuskel, og keratinlaget fjernes, hvilket øger risikoen for bakterieinvasion (Lacy-Hulbert & Woolford, 2000). Derfor er det vigtigt at opretholde en høj hygiejnestandard omkring malkerobotten og eksempelvis altid udskifte pattegummiet til tiden. For pattegummi af såvel silikone som gummi anbefaler Lely, at det udskiftes regelmæssigt: silikone efter 10.000 malkninger og gummi efter 2500 malkninger.
Efter malkning og indtil lukkemusklen får mulighed for at lukke sig, og keratinlaget er gendannet, kan bakterier stadig trænge ind gennem pattekanalen. Det tager ca. 20-30 minutter, før patten er helt lukket efter en malkning. Den desinficerende virkning fra yverplejeprodukterne beskytter i dette sårbare tidsrum, hvor patten stadig er åben efter malkning. For at beskytte patten mod bakterieforurening anbefales det desuden, at køerne ikke ligger ned den første halve time efter malkning. Køer foretrækker at drikke efter malkning og under fodring, så det er meget vigtigt, at de har adgang til rigeligt rent vand.
En ringe tilstand af pattespidsen (hyperkeratose i pattespidsen) (link naar art 2 - melkproces) kan skyldes en uhensigtsmæssig malkeproces pga. ukorrekte malkeindstillinger, overmalkning (Hillerton et al., 2002)eller pattegummi, der ikke passer til koen f.eks.(Zucali et al., 2008) Patter med medtaget hud har større risiko for at udvikle hyperkeratose i pattespidsen. Hyperkeratose i pattespidsen øger risikoen for betændelse i mælkekirtlen (Cerqueira et al., 2018). Pattespidsens tilstand spiller en meget vigtig rolle i forsvaret mod indtrængende patogener.
Yversundhed spiller en stor rolle for mælkeproduktionen, koens velfærd og landmandens arbejdsglæde. I bund og grund skyldes et mastitistilfælde bakterier, der er trængt ind i yveret via lukkemusklen og pattekanalen. Pattehuden, pattekanalen og lukkemusklen udgør nemlig den første – og vigtigste – forsvarslinje (Neijenhuis, 2004).
Cerqueira, J. L., Araújo, J. P., Cantalapiedra, J., & Blanco-Penedo, I. (2018). How is the association of teat-end severe hyperkeratosis on udder health and dairy cow behavior? Revue de Medecine Veterinaire, 169(1–2), 30–37.
Hillerton, J. E., Pankey, J. W., & Pankey, P. (2002). Effect of over-milking on teat condition. Journal of Dairy Research, 69(1), 81–84. https://doi.org/10.1017/S0022029901005386
Neijenhuis, F. (2004). Teat condition in dairy cows [Utrecht University]. https://edepot.wur.nl/1071
Neijenhuis, F., De Koning, K., Barkema, H., & Hogeveen, H. (2001). Physiological and Technical Aspects of Machine Milking. In A. Rosati, S. Mihina, & C. Mosconi (Eds.), The effects of machine milking on teat condition (pp. 33–40). ICAR, Villa del Ragno, Via Nomentana 134, 00162 Rome, Italy. https://www.icar.org/wp-content/uploads/2015/09/tec_series_07_nitra.pdf
Zucali, M., Reinemann, D. J., Tamburini, A., & Bade, R. D. (2008). Effects of liner compression on teat-end hyperkeratosis. American Society of Agricultural and Biological Engineers Annual International Meeting 2008, ASABE 2008, 3, 1854–1861. https://doi.org/10.13031/2013.24904