Goldperioden er en vigtig hvileperiode for malkekoen, hvor yveret danner nyt væv som forberedelse til laktation. Det giver også mulighed for at rense yveret for potentielle patogener, der kan forårsage mastitis. Lely hjælper en ko med overgangen til en vellykket afgoldning. Det gør vi ved automatisk at reducere antallet af malkninger og mængden af kraftfoder (og dermed mælkeydelsen) for koen henimod slutningen på hendes laktation.
En måde at forebygge mastitis på tidligt i laktationen er goldbehandling i form af antibiotika. Det at indgive en langtidsvirkende behandling sidst i laktationen tjener to formål: For det første eliminerer det infektioner, der måtte være tilstede på afgoldningstidspunktet, og for det andet forebygger det nye infektioner i løbet af goldperioden og tidlig laktation (Cameron et al., 2014; Halasa et al., 2009). Indtil for få år siden blev de fleste køer afgoldede ved hjælp af antibiotika. Men brug af antibiotika skaber et selektivt tryk på bakteriebestande og bidrager til øget antibiotikaresistens (Landers et al., 2012).
Selektiv goldbehandling kan igangsættes i henhold til forskellige indikatorer, f.eks. mælkeydelse inden afgoldning og celletal. Der er indikationer, som de 3-6 ugentlige laboratorietest ikke giver de mest nøjagtige oplysninger om, når man skal beslutte om en ko skal have antibiotika som goldbehandling (selektiv goldbehandling) pga. den tid, der går fra måling af celletal og til det faktiske tidspunkt for afgoldning. Det er velkendt, at celletallet stiger sidst i laktationen (KNMVD, 2013). Denne stigning skyldes sandsynligvis en lavere mælkeproduktion, hvilket øger koncentrationen af celler (Green et al., 2006). Desuden kan en kos sundhed ændre sig betragteligt lige inden afgoldning, og det kan have indflydelse på beslutningen om behandling.
Køer med kronisk (subklinisk) mastitis svinger tit meget i celletal (De Haas et al., 2004). Daglige målinger af celletallet kan være en hjælp til at identificere køer med denne tilstand (Dalen et al., 2019). Mælkekvalitetskontrollen MQC-C er et godt værktøj til at overvåge yversundheden hos den enkelte ko – specielt på grund af den hyppige måling (Deng et al., 2020). Tilsyneladende bliver køer med kronisk (subklinisk) mastitis ikke altid bemærket i RYK pga. udsvingene i deres celletal. De kan dog spores af MQC-C, da disse målinger sker dagligt, hvorved de kan illustrere udsving i mønstrene for celletallet.
MQC-C gør det muligt at udarbejde celletalsprofiler for hver enkelt ko, mens det tager hensyn til (naturlige) daglige variationer. Afvigelser i celletalsprofilen gør det muligt at diagnosticere mastitis både tidligere og mere velbegrundet. Hyppige målinger og adgangen til yversundhedsprofiler, herunder alle relevante yversundhedsparametre (såsom dem i sundhedsrapporterne) i kombination med andre parametre (såsom ledningsevne og mælkeydelse) understøtter overgangen til en effektiv selektiv goldbehandling.
Lely hjælper en ko med overgangen til en vellykket afgoldning. Det gør vi ved automatisk at reducere antallet af malkninger og mængden af kraftfoder (og dermed mælkeydelsen) for koen henimod slutningen på hendes laktation. Med yderligere sensordata fra MQC-C kan en kos yversundhedsprofil eksempelvis være en hjælp for landmanden, når goldbehandlingen hos den enkelte ko skal administreres.
Cameron, M., McKenna, S. L., MacDonald, K. A., Dohoo, I. R., Roy, J. P., & Keefe, G. P. (2014). Evaluation of selective dry cow treatment following on-farm culture: Risk of postcalving intramammary infection and clinical mastitis in the subsequent lactation. Journal of Dairy Science, 97(1), 270–284. https://doi.org/10.3168/jds.2013-7060
Dalen, G., Rachah, A., Nørstebø, H., Schukken, Y. H., & Reksen, O. (2019). The detection of intramammary infections using online somatic cell counts. Journal of Dairy Science, 102(6), 5419–5429. https://doi.org/10.3168/jds.2018-15295
De Haas, Y., Veerkamp, R. F., Barkema, H. W., Gröhn, Y. T., & Schukken, Y. H. (2004). Associations between pathogen-specific cases of clinical mastitis and somatic cell count patterns. Journal of Dairy Science, 87(1), 95–105. https://doi.org/10.3168/jds.S0022-0302(04)73146-X
Deng, Z., Hogeveen, H., Lam, T. J. G. M., van der Tol, R., & Koop, G. (2020). Performance of Online Somatic Cell Count Estimation in Automatic Milking Systems. Frontiers in Veterinary Science, 7(April). https://doi.org/10.3389/fvets.2020.00221
Green, L. E., Schukken, Y. H., & Green, M. J. (2006). On distinguishing cause and consequence: Do high somatic cell counts lead to lower milk yield or does high milk yield lead to lower somatic cell count? Preventive Veterinary Medicine, 76(1–2), 74–89. https://doi.org/10.1016/J.PREVETMED.2006.04.012
Halasa, T., Nielen, M., Roos, A. P. W. De, Hoorne, R. Van, Jong, G. de, Lam, T. J. G. M., Werven, T. van, & Hogeveen, H. (2009). Production loss due to new subclinical mastitis in Dutch dairy cows estimated with a test-day model. Journal of Dairy Science, 92(2), 599–606. https://doi.org/10.3168/jds.2008-1564
KNMVD. (2013). Richtlijn Antimicrobiële middelen bij het droogzetten van melkkoeien. https://www.knmvd.nl/app/uploads/2018/07/RICHTLIJN-DROOGZETTEN-MELKKOEIEN.pdf
Landers, T. F., Cohen, B., Wittum, T. E., & Larson, E. L. (2012). A Review of Antibiotic Use in Food Animals: Perspective, Policy, and Potential. Public Health Reports, 127, 4–22. https://doi.org/10.1177/003335491212700103