Hvad er din rolle?
Kan du håndtere store datamængder og spotter nemt fejl og afvigelser når du skimmer data i ERP-systemer og Excelark? Har du en naturlig interesse for at forstå dataflowet på tværs af organisationen og evnen til at optimere datastrukturen?
Lely Center Herrup søger en dataflow- og systemkoordinator, som i tæt samarbejde med logistik-, projekt-, og økonomiafdelingen skal sikre oprettelse og vedligehold af stamdata. Du vil i stillingen få ansvaret for at bidrage til den logisk sammenhæng på robot- og reservedelsrelateret data, fra ordre til færdig installation.
Dine primære opgaver
- Ansvar for håndtering og koordinering af kunde- og produktdataflow på tværs af systemer og afdelinger
- Oprettelse, vedligeholdelse og kvalitetssikring af stam- og masterdata
- Sikring af korrekt dataoverførsel og handover i online portaler
- Dataregistrering og vedligeholdelse i kundeportaler
- Databehandling og strukturering i Excel
- Tværorganisatorisk koordinering i forbindelse med data, systemer og kundeopsætninger
- Løbende optimering af dataprocesser og arbejdsgange
Stillingen er fuldtid og med arbejdsplads på Lely Center Herrups lokation i Vinderup, som en del af det administrative team, med reference til logistikchef Søren Jellesmark.
Hvem er du?
Med erfaring fra en lignende stilling, hvor du er vant til at håndtere data, kan du se frem til at udvikle dig fagligt og personligt i en rolle som er godt defineret, men hvor du med dit overblik og naturlige evne til at strukturere, tilpasse og ensrette, finder din egen vej i processerne og med tiden bliver go-to personen på området.
Dertil vil du i din arbejdsdag være omgivet af en masse gode kollegaer, som i starten vil hjælpe dig med at finde dig tilrette, og med tiden bliver tætte samarbejdspartnere og allierede i arbejdet med at sikre et solidt dataflow.
Du vil komme til at arbejde i ERP systemet Uniconta og Business Suite. Direkte erfaring med disse er ikke et krav - til gengæld skal du gerne have god erfaring med håndtering af data i Excel.
Som en del af en international koncern, foregår meget kommunikation på engelsk - det er derfor vigtigt at du kan begå dig på engelsk i både skrift og tale.
Hvad tilbyder vi dig?
Hvis du taler med dine kommende kollegaer, vil de fortælle, at Lely Center Herrup er en attraktiv arbejdsplads i en innovativ branche med solid og fortsat vækst.
Du får en grundig introduktion og oplæring, så du opnår et stærkt kendskab til Lelys produktsortiment og systemer.
Samtidig bliver du en del af et engageret team, der værner om et godt fællesskab og samarbejde. Derudover får du stor frihed og fleksibilitet til selv at planlægge og strukturere din arbejdsdag.
Ansøgning og kontakt
Vi ser frem til at modtage dit cv og eventuelle andre dokumenter du finder relevant at dele.
Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Logistikchef Søren Jellesmark på mobil +45 91 36 64 05
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. maj 2026.
Du kan sende din ansøgning her.
Lely Center Herrup
Lely Center Herrup beskæftiger mere end 70 medarbejdere og arbejder med salg og service af verdens førende malkerobotter samt andre automatiseringsløsninger til landbruget. Vi har base i Vinderup og dækker Nord-, Vest- og Østjylland.
Lely Center Herrup er en del af Lely koncernen, der udvikler og producerer robotteknologi til mælkeproduktion.
Læs mere på www.lcherrup.dk
