RødekroFuldtid

Brænder du for tal og økonomi, og er du klar til at tage næste karriereskridt som økonomiansvarlig?

Hos Lely Center Rødekro søger vi en ambitiøs og fagligt stærk økonomiansvarlig, der vil være med til at drive økonomien i en teknologivirksomhed i rivende udvikling. Vi arbejder med robotteknologi, automatisering og service for professionelle mælkeproducenter.

Som økonomiansvarlig får du det samlede ansvar for centerets økonomifunktion og bliver en nøglespiller i den daglige ledelse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både salg, service og lager – og bidrager til at skabe overblik og retning.

Dine primære arbejdsopgaver

Økonomi, rapportering og controlling

  • Udarbejdelse af budgetter, forecasts og månedsregnskaber
  • Likviditetsstyring og optimering af kapitalbinding
  • Bogføring, periodisering og afstemninger
  • Kreditor- og debitorstyring
  • Udarbejdelse af analyser og nøgletal til ledelsen

Service- og projektøkonomi

  • Økonomisk opfølgning på serviceaftaler og teknikerperformance
  • Opfølgning på projektøkonomi ved installation af robotter og automatisk udstyr
  • Udvikling af KPI’er, rapporter og styringsredskaber

Lager & indkøb

  • Sikre korrekt lagerstyring i tæt samarbejde med lageransvarlig
  • Overblik over reservedelsforbrug og binding

Compliance og ESG

  • Rapportering til Lely HQ
  • Understøtte centerets bæredygtighedsindsats

Din baggrund

Du har allerede en stærk regnskabsmæssig baggrund – og gerne erfaring med at sidde som økonomiansvarlig i dag eller som controller, regnskabsansvarlig eller lign., og er klar til at tage ansvaret for en hel økonomifunktion.

  • En relevant økonomisk uddannelse (fx cand.merc., HD, finansøkonom, revisorbaggrund eller lign.)
  • Erfaring med økonomistyring, controlling eller regnskab
  • Stærke kompetencer i Excel og gerne Power BI
  • Erfaring med ERP-systemer (Navision/BC er et plus)
  • Evnen til at tage ejerskab, arbejde selvstændigt og skabe struktur
  • Interesse i at lære vores branche og robotteknologi at kende (kendskab til landbrug er en fordel, men ikke et krav)

Vi tilbyder

  • Telefon og bærbar samt kontorplads i Rødekro stilles til rådighed
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Aktiv personaleforening
  • Stor indflydelse på eget arbejde
  • Løn efter kvalifikationer

 

Om Lely Center Rødekro

Lely Center Rødekro arbejder med salg og service af innovative løsninger til moderne mælkeproduktion. Vi har kontor og lager i Rødekro, og vores team består af 43 ansatte fordelt på vores serviceafdeling, salg, marketing, FMS, lager og administration.

Vi er en del af Lely, en international virksomhed med mere end 75 års erfaring i at udvikle teknologi, der gør landbruget mere effektivt, bæredygtigt og fremtidssikret.

Har du spørgsmål til stillingen kan Jens Jensen kontaktes på tlf.: 24 44 87 64

Ansøgning og CV sendes til job@lcrodekro.dk. Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse efter aftale.

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du vigtige opdateringer, nyheder og relevante indsigter direkte i din indbakke. Du kan afmelde dig når som helst.