Farm Management Support-Trainee

Bliv rådgiver i fremtidens staldautomatisering - FMS-Trainee
Ønsker du at kombinere din landbrugsfaglige viden med den nyeste teknologi inden for malkning og fodring? Hos Lely Center Rødekro tilbyder vi nu et unikt trainee-forløb i vores FMS-afdeling, hvor du bliver certificeret i at rådgive landmænd om opstart, drift og optimering af automatiserede løsninger.
Som FMS-Trainee kommer du helt tæt på udviklingen i moderne kvægbrug. Du vil tilbringe meget af din tid ude hos vores kunder i Syd- og Sønderjylland, hvor du arbejder selvstændigt og får stor indflydelse på din egen læringsrejse.
Hvad er din rolle?
Hvad er din rolle?
I et 12-måneders uddannelsesforløb vil du gradvist opbygge dine kompetencer inden for rådgivning og optimering af automatiske malknings- og fodringssystemer. Dit arbejde gør en direkte forskel for landmændenes hverdag og bidrager til mere effektive og bæredygtige produktionsformer.
Dine primære læringsmål bliver at:
- Opnå certificering i opstartsrådgivning ved implementering af Lely Astronaut
- Supportere kunder i managementprogrammet Lely Horizon
- Planlægge og facilitere erfagrupper og -møder for landmænd
- Arbejde med oprettelse og koordinering af projekter i vores ERP-system IFS
- Indgå i tæt samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger og med Lely Nordic
Hvad er din erfaring?
Hvad er din erfaring?
Der er flere indgangsvinkler til rollen som FMS-Trainee, men det vigtigste er, at du har en solid forståelse for kvægbrug og en stærk interesse for landbrugsteknologi. Du er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære – og du trives med at arbejde selvstændigt.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en uddannelsesbaggrund som fx agrarøkonom eller jordbrugsteknolog
- Har kendskab til Lelys produkter eller generel erfaring med automatisering i landbruget (en fordel, men ikke et krav)
- Har kørekort B, da arbejdet indebærer kørsel til kunder og kurser
- Kan begå dig på engelsk, da en del af oplæringen sker via Lely Academy
Hvad tilbyder vi dig?
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder et skræddersyet trainee-forløb med tæt sparring, certificeringer og mulighed for fastansættelse som FMS-rådgiver efter endt uddannelse. Du bliver en del af et stærkt team på 36 kolleger fordelt på service, salg, FMS, lager og administration – med base i Rødekro og et arbejdsfelt, der dækker hele Syd- og Sønderjylland.
Er du klar til næste skridt?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henning Leth på tlf. 21 19 88 47.
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til job@lcrodekro.dk senest fredag den 29. september 2025. Samtaler afholdes løbende, og tiltrædelse sker efter aftale.