Udekørende servicetekniker
Afvekslende arbejdsopgaver
Din arbejdsdag består af både rutinemæssige serviceopgaver og mere komplekse tekniske udfordringer, hvor du skal kunne tænke løsningsorienteret og selvstændigt. Du bliver en del af et serviceteam på 13 personer, der arbejder tæt sammen og hjælper hinanden.
Alle teknikere indgår i en fast vagtordning.
Din baggrund
Der er flere indgange til jobbet, men vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund – måske har du tidligere været mekaniker, elektriker eller haft din daglige gang i landbruget?
Uanset hvilke erfaring du kommer med, vil du få en grundig oplæring, så du er klædt på til et job med en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed.
Du har en teknisk forståelse, og er vant til at arbejde med forskellige typer af værktøj og PC.
Som servicetekniker er du ofte alene ude ved kunden, hvorfor det er vigtigt, at du er ansvarsbevidst og servicemindet, da du er ansigtet udadtil.
Vi tilbyder
- Et alsidigt job med udfordrende hverdag, hvor du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Gode arbejdsforhold med pensionsordning samt sundhedsforsikring.
- Vi har en fri omgangstone, og vi vægter godt humør og sammenhold højt.
- En aktiv personaleforening der arrangerer hyggelige sociale arrangementer i løbet af året både med og uden partner.
- Udover servicebil stilles også PC og mobiltelefon til rådighed i jobbet.
Der er tale om en fuldtidsstilling, som vi gerne vil have besat snarest, derfor afholder vi løbende samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen kan servicechef Morten Thaysen kontaktes direkte på telefon +45 2342 2779
Ansøgning og CV sendes pr. mail til morten.thaysen@lelycenter.com eller tryk på "Ansøg nu"-knappen.
Lidt om os
Vi er 36 kollegaer i Lely Center Rødekro, der tager sig af salg og servicering af verdens førende malkerobot samt andet automatisering til kvægstalde. Vi er i vækst, og vores dygtige teknikere kan ikke løbe stærkere end de gør nu, så vi har brug for ekstra hænder for at følge med.
Vores kontor og lager ligger i Rødekro, men vores arbejdsområde dækker hele Syd- og Sønderjylland.
Om jobbet
Vores kunder er kvægbesætninger i det sønderjyske, og din opgave er, at deres Lely-udstyr kører gnidningsfrit, så de kan optimere deres mælkeproduktion uden bekymringer.
I starten kører du med en rutineret servicetekniker, så du lærer vores produkter at kende, og hvad man skal være opmærksom på. Efter oplæringen kører du ud til kunderne på egen hånd og løser dagens opgaver. Vi uddanner løbende vores teknikere efter gældende certificeringer og kurser.
Du får en fuldt udstyret servicebil med alt det nødvendige værktøj og reservedele.