Tarm

Vil du arbejde med fremtidens landbrug? Så søger vi lige nu en vedligeholdelsesmontør til Midt- og Vestjylland.

Hos Lely Center Tarm søger vi en selvstændig og ansvarsbevidst vedligeholdelsesmontør, hvor opgaverne vil bestå af at servicere Lely-produkter – primært malkerobotter, men også robotstyrede spalteskrabere og fodermaskiner.

Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden er fleksibel og tilpasses i samarbejde med kunderne. Du planlægger selv dine kundebesøg og opgaver, hvilket giver stor frihed i hverdagen. Som en del af teamet får du en alsidig hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger. Du kommer til at arbejde i området midt- og Vestjylland.

Du kan tilbyde

  • God teknisk forståelse og gerne med baggrund som elektriker, smed eller (landbrugs)mekaniker
  • Kendskab eller erfaring fra landbruget, vil være en fordel men ikke et krav.
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med fokus på kvalitet
  • Er fleksibel og kan bevare overblikket i travle perioder
  • Møder kunderne med et smil og har en positiv og imødekommende tilgang
  • IT-kendskab på brugerniveau.
  • Kørekort B, eventuelt BE.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med høj grad af selvstændighed
  • Et professionelt tilrettelagt uddannelsesforløb inden for den nyeste robotteknologi.
  • En fleksibel hverdag med frihed til selv at planlægge din tid
  • En god arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
  • Fleksible arbejdstider.
  • Egen servicevogn og udkørsel fra hjemmet.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Attraktiv Pensions- og sundhedsordning.
  • En virksomhed i konstant udvikling, hvor du er med på rejsen

 

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Servicechef Lasse Sørensen på tlf.: 30600488 eller Teamlead Allan Møller Iversen på tlf.: 30601104

Mail: job@lely-tarm.dk

Hvem er vi?

Hos Lely Center Tarm arbejder vi med innovation og teknologi, der revolutionerer moderne landbrug. Vi er specialister i automatiserede løsninger med Lelys robotmalkesystemer, foderrobotter og andre avancerede landbrugsmaskiner, der gør arbejdet smartere, mere effektivt og bæredygtigt for vores kunder.

Som en del af et hollandsk firma med over 75 års erfaring inden for landbruget, kombinerer vi global ekspertise med lokal tilstedeværelse.

Fra vores base i Tarm dækker vi midten af Danmark – fra Vestjylland til Østjylland, Fyn, Sjælland og øerne. Udover hovedkontoret har vi en mindre lokation i Middelfart. Vi beskæftiger godt 40 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle brænder for at hjælpe vores kunder bedst muligt.