Efter 16 år med Lely Astronaut A2 malkerobotter, skiftede Dennis Stentebjerg Hansen på Hofmansgave ved Otterup på Fyn i november 2017 sine fem A2 robotter ud med 5 nye A5 Lely Astronaut malkerobotter. Det var ikke en svær beslutning at tage, og forskellene på A2 og A5 er slåene.
A2 i 2001
Oprindeligt er gården flyttet hertil i 1785 og er en gård, som har udviklet sig igennem årene. Der har stort set altid været husdyr. Selve grundstalden er lavet i 1978 og har stille og roligt udviklet sig igennem årene, hvor der er bygget til og blevet renoveret løbende. -Vi har haft robotter på gården siden 2001. Vi startede i 2001 med A2, og købte en brugt i 2012, fortæller Dennis Stentebjerg Hansen. -Vi har hele tiden været opmærksomme på, at vi en dag skulle skifte fra A2 til noget nyt. Det er ikke mere end 2-3 år siden, at vi havde svært ved at få økonomien i gang med robotterne pga. høje serviceomkostninger og driftsstabiliteten blev dårligere og dårligere. Vi var bevidste om at alle muligheder var åbne, og vi overvejede også konventionel malkning på et tidspunkt.
Fra A2 til A5
-Vi har fået en robot som kører ekstremt driftsstabilt. Vi er gået fra noget som var svært at holde i gang til noget som bare kører 24/7. Hvis man går med overvejelserne om at skifte til robotmalkning, så er jeg ikke i tvivl om, at Lely er den rigtige samarbejdspartner fremadrettet - det er jeg 100 % sikker på.
Specielt celletalsmåleren har vi haft rigtig stor gavn af i de nye A5 malkerobotter. Det er en af de mange forskelle fra A2 til A5, hvor vi både kan følge køerne løbende, og vi kan se, at nogle køer helbreder sig selv. Vores celletal er faldet 75-100.000 siden vi gik i gang. Den proces vi har været igennem med et skifte fra A2 til A5, har været rigtigt god. Man føler at Lely medarbejderne brænder for det her produkt, og det er bestemt et godt produkt, som kommer ud til os kunder.
Den nyeste teknologi
Dennis Stentebjerg Hansen kendte ikke særlig meget til A5 robottten, men da Lely kom med et nyt produkt, og på forhånd havde vist god erfaring med at udvikle nye robotter, så var der ingen tvivl. -Jeg skulle have den nyeste teknologi, fordi jeg var sikker på at det også ville sikre mig fremadrettet i tilfælde af at vi skulle have flere køer eller robotter. Generelt er robotterne rigtig gode. De har kørt fornuftigt siden november 2017. Vores køer er rigtig glade for dem. De elsker at gå ind i dem, og de søger dem godt. Så vi har fået en pænt løft siden installationen.
Dagligdagen
-Det der motiverer mig i dagligdagen, er helt klart, at vi dagligt skal prøve at forbedre os på nogle små punkter hele tiden. Derudover er det vigtigt for Dennis Stentebjerg Hansen at have med mennesker og dyr at gøre, og se dem udvikle sig. -At arbejde i landbruget er fantastisk og gør mig glad. Hverdagen med vores nye malkerobotter er blevet lettere, det er jeg slet ikke i tvivl om.
Hofmansgave
- 300 Holstein
- 11.000 kg. mælk pr. ko pr. år
- Fedtindhold (%): 3,75
- Proteinindhold (%): 3,35
- Celletal: 120.000
- 650 hektar