Lely aflægger regnskab for 2023 med blandede følelser

I dag præsenterer Lely sit årsresultat for 2023: vækst på 25 % med et samlet salg på 888 mio. euro (2022: 704 mio. euro).

6. februar 2024

Nyheder

Tekst

'Landmænd har brug for klarhed og perspektiv, så de fortsat kan brødføde den voksende verdensbefolkning'

Højdepunkter:   

  • Omsætning på 888 mio. euro* (2022: 704 mio. euro). 
  • Vækst på 25% i omsætning, i overensstemmelse med forventningerne. 
  • 2024 ser udfordrende ud på grund af lave mælkepriser, høje renter og politisk usikkerhed. 
  • Vi kan med stolthed fejre vores 75-års jubilæum og lancere vores vision om fremtidens bedrift. 
  • Høj kundetilfredshed med Lely Vector og Lely Astronaut. 

Lely, der er markedsførende inden for automatiserede systemer og datahåndtering for mælkeproducenter, præsenterede i dag sit årsresultat for 2023 med en samlet omsætning på 888 mio. euro (2022: 704 mio. euro), hvilket svarer til forventningerne. Omsætningsvæksten på 25% sikrer, at Lely fortsat kan investere i bæredygtige og innovative løsninger – også i forhold til skærpede lovkrav til mælkeproducenter over hele verden. Ca. 8% af den samlede omsætning investeres i forskning og udvikling af nye løsninger til fremtidens bedrift.   

Stigende global efterspørgsel efter robotter og datahåndtering 

André van Troost, Lelys CEO: "Jeg er på en gang stolt og forbeholden i forhold til resultatet. På verdensplan ser vi stadig en stigende efterspørgsel efter mejeriprodukter, der er produceret bæredygtigt. Vi ser også, at robotteknologi og datastyring udbredes mere og mere pga. manglende arbejdskraft og mælkeproducenternes ønske om at optimere mælkeydelse og dyresundhed. Samtidig oplever mange landmænd udfordringer på grund af skærpede regler, lavere mælkepriser, høje renter og politisk usikkerhed.  Vi fortsætter med at spørge politikerne om åbenhed i forhold til innovation, der kan gøre sektoren mere bæredygtig, og om at give landmændene klarhed og langsigtet perspektiv, så de kan fortsat kan brødføde en stigende verdensbefolkning." 

Ny vision for fremtidens bedrift 

Sidste år havde Lely 75-års jubilæum – en milepæl, der blev fejret i juni 2023. Det er med stolthed, vi ser tilbage på en vellykket begivenhed, som vi kunne fejre takket være støtte fra loyale landmænd, der har vist Lely tillid siden 1948. I løbet af dette arrangement præsenterede vi vores nye vision for fremtidens bedrift. I denne vision specificerer vi fem fokusområder. Disse fokusområder tager udgangspunkt i behov blandt såvel landmænd som forbrugere og sætter kursen for vores løsninger i de kommende år.  

Udbredelse af robotteknologi 

I 2023 fik robotter og data større indpas globalt. Væksten er størst på de mere modne markeder i Vesteuropa, men også i Nord- og Sydamerika samt i Asien er der stigende interesse for løsninger til malkning, fodring, gødning og digitalt.  I 2023 slog vi desuden produktionsrekord med 5000 Lely Astronaut malekrobotter på et år. Vi lancerede nye generationer af Juno og Discovery Collector og vandt adskillige globale priser for vores nyeste løsninger; Lely Sphere og Lely Exos. Kombineret med udbredt kundetilfredshed og stigende efterspørgsel på bæredygtige mejeriprodukter ser fremtiden lys ud for Lely.   

Prognose for 2024 

2024 tegner til at blive krævende for landbruget på grund af tidligere nævnte udfordringer såsom lave mælkepriser, høje renter og politisk uro. Fremtidsudsigterne for robotteknologi og datahåndtering er dog stadig lovende. I 2024 ser vi også frem til at lancere vores nye strategi for 2025-2030 og til nye spændende udspil, der ligger i forlængelse af vores vision for fremtidens bedrift. 

*Tallene er endnu ikke revideret, og der er endnu ikke udarbejdet årsregnskab. 

Kontakt venligst Lelys Communication Specialist Eveline van Wijmen for yderligere oplysninger 
evanwijmen@lely.com, +31 (0) 6 51 94 47 48

Top